Med lutter nederlag og en målscore på 4-22 i de tre foregående
opgør mod Skovbakken, lå det ikke i kortene at vi skulle få noget
med fra aftenens hjemmekamp.
1. halvleg
Til forskel fra vores seneste hjemmekamp mod Aarhus 1900,
startede kampen i en tempo vi nemt kunne være med i. Vi så faktisk
en hel del til bolden fra kampens start, men havde som i alle vores
tidligere kampe i år, meget svært ved at holde fast i bolden.
0-1
Fornemmelsen af at vi ikke blev presset helt så meget i
opspillet, gjorde at vi smed lidt af forsigtigheden i de bageste
rækker til en side. Det blev vi straffet for allerede efter 3
minutter, da Skovbakken viste deres styrke i omstillingsspillet. En
præcis bold ned i rummet mellem back og midterforsvaret, gav plads
til en Skovbakken angriber, som alt for let fik lov at afdrible sin
direkte modstander og score kampens første mål.
0-2
Som om det ikke var slemt nok at vi for anden hjemmekamp i træk
var kommet bagud inden for de første minutter af kampen, så gjorde
Skovbakken det onde ved os igen efer bare minutter. Deres
anden angriber viste eminent boldkontrol og bragte sig (igen for
nemt) på skudhold, hvor han ikke levnede målmand Jesper
"Smørhånd" Kjærskov nogen chancer, men scorede flot til
0-2.
De to mål kom på Skovbakkens første to afslutninger, men det
slog os ikke ud. Vi fortsatte med at forsøge at finde løsninger der
kunne få os frem til chancer. Ca. halvvejs igennem halvlegen kom
Jakob Hansen frem til en rigtig god mulighed,
men uheldigvis prellede skuddet af på foden af stolpen.
1-2
Skovbakkens spillere var os teknisk overlegne på de fleste
pladser, og viste flere eksempler på deres fine driblinger frem ad
banen. Det var dog en mislykket dribling der bragte os tilbage i
kampen - på måltavlen i det mindste. En hård arbejdende
Jacob Langvad fik tacklet bolden fra en modspiller
på midten af banen, og den løse bold blev samlet op af
Jacob Hansen, som bare havde en halv bane uden
forsvar mellem ham og målet. Hansen tog den direkte vej, og satte
bolden sikkert forbi målmanden til 1-2.
Umiddelbart efter scoringen blev der foretaget en udskiftning i
midterforsvaret for at tilføre mere fart, og dermed mindre risiko
for at blive overløbet.
1-3 og 1-4
Desværre fandt Skovbakken relativt hurtigt vejen gennem den nye
forsvarskonstalation, og fik med to mål på 3 minutter reelt lukket
kampen inden pausefløjt.
2. halvleg
Der var ikke den store forskel på spilfordelingen i efter
pausen. Vi prøvede ihærdigt at komme frem til chancer, og lykkedes
også bedre med at hold i bolden end i 1. halvleg. Desværre havde vi
problemer med at finde hullerne på den sidste tredjedel af banen,
så det var så som så med chancerne.
Efter 43 minutters spil fik vi lidt hjælp fra Skovbakken, da de
fik vist deres farligste frontløber ud i 10 minutter for en grim
tackling bagfra på Christian "Chrølle" Hansen. Vi
fik dog ikke udnyttet overtaget, da vi ikke fik skubbet spillet
længere frem på banen.
1-5
Samme minut som Skovbakken igen blev fuldtallige, fik de bragt
sig yderligere foran. Den selvsamme angriber der var vist ud,
modtog bolden på kanten af feltet, og hårdt presset fik han genialt
løftet bolden rundt om sig selv og forsvaren, og first-timede
bolden i mål ved den nærmeste stolpe. Klasse mål.
Mod slutningen af kampen blev Skovbakken igen reduceret til 10
mand, da temperamentet løb af med en af deres forsvarer, som følte
sig forulempet af Jacob Hansen. Han fik meget
højlydt og med semi truende fakter gjort opmærksom på sin
utilfredshed, og den opførsel takserede dommeren alså til gult
kort.
Vi kom ikke tættere på en reducering, og måtte sande at
konkurrencen i ligaen er bleve væsentlig hårdere i år, med
halvdelen af rækken bestående af sidste års "Superliga" hold.
SLUT!
Efter kampen blev Mads Thorsen udråbt til
kampens bedste med 5 stemmer. Det var Thorsens første MoM siden han
indtrådte på holdet sidste sommer. De øvrige stemmer blev fordelt
med 4 stemmer til Jacob Langvad, Christian "Chrølle" Hansen
og Kasper "Poppe" Andersen fik hver 2 stemmer, mens
Morten "Jaap Stam" Søndergaard, Jacob Hansen og Jesper
"Store" Søndergaard fik 1 stemme hver. Sidstnævntes stemme
skulle eftersigende have været en "sympatistemme", da det netop var
"Store" der blev "flået" ud efter vores reduceringsmål.
Næste opgave er allerede mandag den 19. maj på udebane mod
Skødstrup.
Truppen mod Skovbakken:
"Smørhånd" - "Mini", "Store", "Jaap Stam", Thorsen - "Mik Mak",
"Poppe", Klaus Rafn, Langvad - Hansen, "Usche"
Bænken: Kim Rafn, Salling-Thomsen,
"Chrølle"