Optakten til aftenens kamp blev ødelagt under opvarmningen, da
Jesper "Benner" Bendix fik en forstrækning og
måtte udgå. Det var ikke blot en sten i skoen ift. den formation
Cheftræner Jesper "Carlos" Stenbroen havde
forberedt, men også en mand mindre på bænken, til en kamp hvor der
ville blive bruge for en bred bænk. For en sjælden gangs skyld
havde Holdrapporter/Blogmaster Jesper "Store"
Søndergaard IKKE taget spillertøj med i tilfælde af
skader, hvilket og kostede en venlig reprimande fra Cheftræneren
:-)
Ikke desto mindre holdt vi fast i den 3-5-2 opstilling vi havde
haft held med mod Ry i sidste uge, og vi formåede at give gæsterne
kamp til stregen fra første fløjt. I de første 15 minutter bølgede
spillet frem og tilbage, med chancer i begge ender. Aabyhøj var dog
bedst med bolden, og kombinerede sig godt frem ad banen, mens vi
spillede mere direkte.
Efter 16 minutters spil kom vi bagud
0-1, efter et hjørnespark hvor forsvaret
var en kende tøvende, og ikke fik angrebet bolden godt nok. Det
blev øjeblikkeligt straffet, og vi skulle nu ud og jagte en
scoring. Anders "Anke" Rasmussen kom tæt på en
udligning efter 19 minutter, men han headede Jacob
Hansen's indlæg til bagerste stolpe forbi mål.
Efter 23 minutter blev formationen ændret tilbage til den mere
bekendte 4-4-2. Det ændrede dog ikke på kampforløbet, som fortsat
var meget jævnbyrdigt, men kort før pausen blev vi fanget i en
omstilling, som fornemt blev omsat til mål og en
0-2 føring, som gæsterne kunne tage med
til pause.
2. halvleg var chancefattig ift. den første, men vi pressede
gæsterne tilbage på banen, men udover to kvalificerede afslutninger
fra Morten Bang og en enkelt fra Anders
"Anke" Rasmussen mod slutningen af kampen, så kom vi ikke
tæt på at få points med fra kampen. Gæsterne var for stærke og vi
var ikke kreative nok til at skabe de store chancer.
Efter kampen løb Morten K. Andersen med Man of
the match. Morten fik 5 af 15 stemmer, mens de øvrige blev fordelt
mellem Klaus Rafn (3), Jesper "Mini"
Lauridsen (3), Christian Hagelqvist (2),
Morten Bang (1) og Claus Møller
(1)
Truppen mod Aabyhøj IF:
På mål: "Smørhånd"
Forsvar: Andersen, Hagelqvist og Klaus Rafn
Midtbane: "Mini", Soelberg, Breiner, "Anke" og
Hansen
Angreb: Bang og Kim Rafn
Bænken: "Mik Mak" og Møller
Cheftræner: "Carlos"